Webinar

Kvindernes kampdag - Hvordan sikrer vi ligestilling i vores pensioner?

Kvinderne halter efter mændene, når vi taler om opsparing til pension. Derfor svingede privatøkonom i PFA, Camilla Schjølin, og forperson i Kvindeøkonomien, Benedikte Løje Nielsen forbi studiet.

6. marts 2025

I de to oplæg kan du se frem til:

De største forskelle på mænd og kvinders pension, og hvad branchen kan gøre for at sikre større ligestilling v. Camilla Schjølin, Privatøkonom i PFA

På trods af mere ligestillet barsel, og løbende fokus på økonomisk ligestilling, er der fortsat store forskelle på mænd og kvinders formue og pension:

  • Kvinder har i snit 39 pct. mindre nettoformue end mænd

  • Kvinder har i snit 25 mindre pensionsformue end mænd

Men hvilke faktorer er især med til at skabe disse forskelle, og hvordan kan vi i branchen bidrage til at sikre en større økonomisk ligestilling? Det stiller Camilla Schjølin skarpt på.

Økonomisk ligestilling - konkrete råd v. Benedikte Løje Nielsen, forperson i Kvindeøkonomien

Benedikte Løje Nielsen er forperson i Kvindeøkonomien, en non-profit interesseorganisation, der har til formål at sætte økonomi på ligestillings-dagsordenen herhjemme.

I sit oplæg vil Benedikte give en overflyvning på, hvordan det står til med den økonomiske ligestillig, hvordan og hvornår ulighederne begynder - og give tips til, hvordan du selv tjekker, om du er så ligestillet, som du ønsker.